frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Radio 24-7: Alternativet vil straffe psykisk vold

#EnouQh#EnouQh Indlæg: 52
Redigeret november 2018 i Medier – om psykisk vold
Efter flere dages fokus på psykisk vold og en samlet opfordring fra landets over 40 kvindekrisecentre, foreslår Alternativet nu, at psykisk vold kriminaliseres under en ny og selvstændig paragraf i straffeloven.

Udover en ny paragraf, der klart og tydeligt slår fast, at psykisk vold er strafbart, foreslår Alternativet, at der udarbejdes en national handlingsplan på området, samt nationale retningslinjer for, hvordan ofre for psykisk vold mødes af politiet, og hvordan deres anmeldelser håndteres. Og så skal de fagprofessionelle, der arbejder med voldsofre, vide mere om psykisk vold:

”Når den voldsramte møder systemet, så skal de mødes af mennesker, der ved noget om psykisk vold, så vi vil meget gerne have en generel kompetenceforbedring hos de mennesker, ofrene møder”
, siger Josephine Fock til Radio24syv.

Forslaget om en ændring af loven kommer efter landets over 40 krisecentre samlet har opfordret til, at psykisk vold bliver mere eksplicit forbudt i straffeloven.

Læs artiklen af Emma Oehlenschläger på Radio 24-7.


Log in eller Registrér for at kommentere.