frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Raseri, kulde, trusler og kontrol

DianaDiana Indlæg: 46
Redigeret november 2018 i Debatten – om psykisk vold
Information har en god og barsk artikel fra december 2016 om en raseri, kulde, trusler, kontrol og stalking i et forhold – med andre ord et psykisk voldeligt forhold.

Artiklen handler også om et dansk nej til yderligere lovgivning på området, fordi vi har to paragraffer, der vurderes at dække, men som ingen dømmes efter!

Indskudt bemærkning:
Hvordan kan det være, at et land som Danmark, foregangs på mange områder – er så håbløst bagud, når det handler om at lovgive om psykisk vold. Diskussionen er jo ikke ny! 

Hvem har truffet beslutningen om, ikke at træffe nogen beslutning? Straffelovrådet? Justitsministeriet? Politikerne? Samfundet? Og hvorfor? At det er vanskeligt af bevise, er jo ikke et brugbart argument.

Selvom vi ikke kan måle fartsyndere med det blotte øje, så har vi jo alligevel fundet en løsning! Hvorfor straffe ofrene ved ikke at straffe gerningsmanden? 


Artiklen
Artiklen krydres med ekspertudsagn om både lovgivning og den psykiske vold, samt de psykologiske aspekter og reaktionsmønstre ved at blive udsat for psykisk vold.

Artiklens overskrift lyder: Det tog Camilla 20 år at erkende, at hendes mand kontrollerede hendes liv. Og så skifter artiklen løbende fokus fra historien til lovgivning, ekspertudsagn og tilbage igen.

Klip fra artiklen
Min tid var hans tid. Jeg kunne ikke læse en bog eller tale i telefon med en veninde. Hvis han skulle pakke sin kuffert, så råbte han gennem huset: ’Camilla.’ Så skulle jeg stå der med det samme.
Det unormale bliver normalt, og man mister evnen til at se, at det, man bliver udsat for, ikke er i orden, siger hun. Psykisk vold er komplekst. Det er en blæksprutte med seksten arme, der rækker ind i realitetssansen, i din handlekraft, forståelsen af dig selv og andre.
I foråret 2011 finder hun ud af, at han gennem næsten et år har haft et forhold til en anden kvinde. Hun konfronterer ham med det, og han indrømmer drypvis, at han igennem hele deres forhold har haft andre kærester. 
Du finder hele artiklen her: http://bit.ly/intimterror

Hvis du har været i et narcissistisk forhold, måske endda flere, kan du sikker nikke genkendende til flere af episoderne i artiklen! Du kan også læse min personlige fortælling her på #EnouQh.

Et sidste indspark fra artiklen, og resten må du selv læse på linket ovenfor:
Er det udtryk for svaghed, når kvinder ikke går deres vej noget før? Nej, siger Mette Elgaard (psykolog i Mødrehjælpen). Mange af de kvinder, hun møder, er både selvstændige og reflekterede. De oplever ikke sig selv som voldsramte og kunne ikke drømme om at søge hen på et krisecenter. Men de forstår ikke, hvad de er ramt af. Forskere som Evan Stark har påvist, at ofre for psykisk vold på mange måder opfører sig som ofre for tortur eller kidnapning. De tilpasser sig voldsudøverens virkelighed for at undgå sanktioner. 
Di 💋 #enouQh 
– If U walk through hell, keep walking.
Log in eller Registrér for at kommentere.