frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Gift med en sociopat

ScarlettScarlett Indlæg: 1
Redigeret november 2018 i Din historie – min historie
Eks'en
Da jeg for snart 30 år siden mødte min eksmand, var signalerne egentlig tydelige. Min mave fortalte mig, at det ikke var det rigtige for mig, men mit hjerte og min hjerne tog hurtig kontrollen. 

De rigtige børn med den forkerte mand
Vi kan ikke ændre skæbnen. Vi møder de mennesker, vi møder. Denne mand blev far til mine vidunderlige børn, men gav mig sidenhend også et helvede.

Han var charmerende, veltalende og attraktiv, og så var han sårbar. Han nærmest svælgede I selvmedlidenhed – og så dette udtryk I øjnene, der fortalte om den kæmpe byrde han bar rundt på. 

Disse sociopater lider altid mere end os andre, har det hårdere end alle os andre. Vi andre omkring dem eksisterer faktisk ikke rigtig. Det er altid først dem, og de lever oppe i deres eget hovede.

Det er din skyld!
Det er min overbevisning, at positive mennesker, som jeg selv regner mig for at være, tiltrækker sådanne personer. Det er os med det ekstra overskud, den positive energi, som vi besidder, sociopaten suger det til sig, og bliver stærk på din bekostning. At leve med sådan et menneske, er ligesom et fængsel med et tilhørende torturrum. Man bliver symbolsk afstraffet når sociopaten kommer hjem efter en dårlig dag, så er det hele nemlig din skyld.

Når man er I forhold med en sådan person, er der selvfølgelig også gode dage og stunder – i de faser hvor der ikke kræves ansvar!

Det er også meget vanskeligt at fortælle om sit forhold i fortrolighed. Mange gange er det en stor overaskelse for den nærmeste omkreds. De har jo altid opfattet personen som en både fornuftig og sød. 

Disse sociopater er jo de perfekte øjen-tjenere, som desuden altid tager æren for det du har gjort, sagt eller lavet.

Livet part two
I dag er personen ude af mit hjem, men ikke ude af mit liv. Vi har børn sammen, så forfølgelsen af mig er ikke ophørt. Men jeg har heldigvis mødt et dejligt menneske, som har givet mig min styrke og selvtillid tilbage. Styrke som jeg har brug for til forsat at kunne forsvare mig, for desværre vil min sociopat ikke stoppe sin mission, som er at se mig ulykkelig, alene og fattig.

Det kommer ikke til at lykkes for ham, for jeg vil ikke tillade det. Og alle jer derude som har en lignende situation, må heller ikke tillade at sociopaten tager magten. Få disse mennesker så langt væk fra jer som muligt. Hvis du endnu ikke har mødt en sådan person, så læs og lær om dem, og sidst men ikke mindst, følg din intuition. Den har du netop fået for at kunne beskytte dig selv mod de dårlige energier, som disse personer er så fulde af.

Vær stærk og husk på, DU ER GOD NOK.


Fred og kærlighed til alle
Scarlett O. Larsen
Log in eller Registrér for at kommentere.