frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Mand dig op, og betal nu det børnebidrag – til tiden

BigMaQBigMaQ Indlæg: 57
Kære mand

I det øjeblik du sætter et barn i verden, påtager du dig et forælder-ansvar. Det ansvar går ud på at passe på dit barn resten af livet. 

Dit forælderansvar gælder stadig – selv om du går fra, eller bliver gået af, den anden forælder. 

DU har ansvaret for DIT barn, og det har din med-forælder også. 



En del af det ansvar handler om at bidrage økonomisk til dit barn eller børn. Du kan altså ikke forvente, at ANDRE overtager DIT ansvar! Heller ikke Staten! Og du har jo haft fornøjelsen, ikke? Det dyreste knald i dit liv!

Så betal dit børnebidrag, ikke nødvendigvis med glæde, men så med ansvar – det går jo til DIT barn. Også selvom du måske ikke er enig i normalbidragets størrelse. Børnebidragspligten handler jo i bund og grund om ikke at forringe barnets muligheder. Følg reglerne, de fungerer faktisk fint for flertallet – og dyrk dit ansvar.



Du kan jo også godt finde udad at betale afdraget på din øse, ikke? Og lånet på dint hus eller din lejlighed

Apropos, så er jo heller ikke alle, der er enige i fartgrænserne, vel? Og det koster sommetider lidt til bødekassen, især hvis du går op i heste. Men hvis vi alle sammen kørte efter vores egne fartgrænser, så havde vi i bedste fald ligeså mange buler i bilerne, som de har på Færøerne. 



Og ja, det kan da godt være, at der ryger et par ekstra højhælede ned i indkøbskurven – som du heller ikke får glæde af – når børnebidraget langt om længe tikker ind på kontoen midt på måneden, med mindre Udbetaling Danmark hæver dem på din konto – og hva’ så! Når mor er glad, så er alle glade, og du slipper jo for alt det bøvl, du siger, du ikke gider. Faktisk kan du trække en børnebidragssag i årevis – langt længere tid end fx en fartbøde og huslejen, men hvorfor? Tænk på al den indestængte energi du bruger til ingen verdens nytte, og slet ikke din egen. 

Glem nu alt om at kontrollere din ex med dine basører. Det kommer der ikke noget godt ud af. 

Og et sidste råd – la' nu vær' med at se dig sur på kvindekønnet, fordi det koster lidt på budgetkontoen. Livet er, når vi kigger os i spejlet om morgenen – uglet og rynket. Jo mere sur, du ser dig på kvindekønnet, jo mere rynket bliver banditten, så op med… humøret. 



Ser du, problemet er, hvis du tilbageholder børnebidrag, fordi du enten ikke er enig i satsen – eller værre – forsøger at kontrollere din med-forælder via økonomien, så risikerer du at tryk avler modtryk! Sådan er verden nu en gang skruet sammen. Det kommer der jo – på plussiden – sommetider børn ud. 

Det kan godt være, at du kan kontrollere din ex i et stykke tid, og få hende til at ‘holde kæft’, fordi hun ikke kan finde sig selv, men i det øjeblik hun endelig får samlet energi og hæver sig op over gulvtæppet, så risikerer du at slippe bitch’en løs. Og det har du ikke lyst til, vel? You know what's going to happen, sweetie pie! Hun samler alle veninderne, og så brainstormer de en bitch-liste, der handler om DIG, og så er du for alvor chanceløs – and you know it. Mand dig op!



Mild ironi kan forekomme, men tag det som en mand. Eller endnu bedre – som en ansvarsfuld forælder. Betal nu det børnebidrag – til tiden, ikke!

Med 5-i-9-stisk hilsen
BigMaQ | EnouQh.com




BigMaQ
¯\_(ツ)_/¯
Log in eller Registrér for at kommentere.