frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Kan du huske ‘mur’

BigMaQBigMaQ Indlæg: 57
Redigeret september 10 i BloQQer C — Den skæve vinkel

Som børn spillede vi bold op ad en mur. Pigerne kastede en bold op ad muren, og drengene sparkede fodbold op ad en mur. 

Oftest spillede pigerne med hinanden, og sig selv. Underhåndskast, overhåndskast, bolden under højre ben, bag om ryggen o.s.v.

For drengene galdt det om at sparke bolden ind på muren og gøre det så svært for modspilleren at sparke den tilbage og ramme muren.

En mur var en glimrende erstatning, når der manglede en medspiller. Bolden kom altid tilbage.

Indfaldsvinkel = udfaldsvinkel, undtaget når bolden ramte en fuge eller en skæv mursten – eller drengene drillede, men alligevel ganske forudsigeligt.

Sådan er det ikke i forholdet til en narcissist. Netop den manglende forudsigelighed, udnytter narcissisten til at styre dig. Det handler om magt og kontrol.

Når du spiller bold op ad den narcissistiske mur, så kommer bolden sommetider tilbage med næsten samme fart. Teorien om indfaldsvinkel og udfaldsvinkel ser ud til at holde...

Men andre gange får du bolden tilbage i en helt skæv vinkel – med 200 km/t. Sommetider får du en helt anden bold tilbage, anden farve, 3 gange så stor, eller 2-3-4-8 bolde på én gang – og ind i mellem får du slet ingen bold tilbage.

Den narcissistiske mur er uforudsigelig. Dét er narcissistens spil.

Det er narcissistens mur, og narcissistens spil. Hvis du kontrollerer legen og spillet, så er det dig, der er i kontrol.

Skal vi spille 'narcissistisk mur'?

Narcissisten kaster – du forsøger at gribe. Narcissistens spil går ud på at gøre dit liv så svært som muligt. Lidt li’som drengenes spil op ad muren – uden helt uden fairplay!

Og så hedder det vist ikke ‘at sparke fodbold’, men ‘at spille fodbold’ ;)


BigMaQ
¯\_(ツ)_/¯
Log in eller Registrér for at kommentere.