frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Barnets tarv – med en narcissistisk forældre

BigMaQBigMaQ Indlæg: 63

Barnets tarv


Det er kun den sunde forældre, der kan holde fokus på barnets tarv – for narcissisten og psykopaten gør det ikke! 

Men det stiller ofte den sunde forældre i en enormt vanskelig situation, for 'slåskampen' for barnets tarv er sjældent den eneste kamp den sunde forældre skal kæmpe!

Den sunde forældre skal helst have superpowers!



Højkonfliktsager

Højkonfliktsager tager let både 3, 4 og 5 år at få afsluttet!

Hvis altså de nogensinde afsluttes, for er din x-partner fuldblods narcissist, så har han et system med et lille 'sort bog', hvor han 'noterer' sig sine nederlag – så han kan hævne dem på et senere tidspunkt.

Ved siden af kampen for barnets tarv følger måske kamp for børnepenge, økonomi, bodeling – ja, overlevelse – og meget andet, som den narcissistiske forælder udsætter den anden forælder for.

Når du afleverer dit barn til samvær med den narcissistiske forældre, så ved du, at du får et følelsesfrustreret barn retur, et barn som enten reagerer meget voldsomt eller er ekstremt pleasende. Du bruger enorme ressourcer på at få dit barn ind i en normal rytme igen – ved siden af alle de andre kampe.

Højkonfliktssager er IKKE barnets tarv! 

Nogle kampe kan den sunde forælder fravælge – nogle kampe kan den sunde forælder ikke fravælge! 

Det er heller ikke rimeligt, at den sunde forælder skal vedblive at stille op som boksebold for den narcissistiske forælder, når den narcissistiske forælder 'keder' sig, og trænger til lidt drama, for det er dét, som narcissisme i høj grad handler om, nemlig drama. 

Mette Glargaard og Charlotte Lindhardt skriver i deres bog: Narcissister – i familien, i parforholdet og på arbejdspladsen:
Narcissisten ELSKER at få dig til at reagere. Det giver dem forsyning – energi – og nærer deres følelse af at være i live, og de kan retfærdiggøre sig selv igennem din reaktion. De skaber så meget drama omkring sig, og de ved LIGE, hvilke knapper de skal trykke på for at fremkalde en reaktion i dig. Når du vælger ikke at reagere, ikke at vise følelser, ikke at blive grebet af panik eller frygt, når narcissisten skaber drama, så vil narcissisten skrue op for dramaet – eller blive iskold og lukke dig ude.

Derfor gælder det om hurtigst muligt at få afsluttet 'sagerne' som er omkring familien, så fokus kan rettes mod barnets trivsel, og her er man nødt til at hjælpe den sunde forældre!

Uafklarede sager  kunne f.eks. være misligehold af samværsaftale ved almindelig samvær og ferier. Det kunne være manglende betaling af børnepenge eller tilbagehold af ejendele og opsparing efter bodeling, og anden form for chikane. Det er kampe du ikke kan fravælge – hvis din eksistens f.eks. er afhængig af din økonomi. 

Hvis man vil barnets tarv, så er man nødt til at kigge på de konflikter, som er rundt omkring barnet – dvs. forældrens konflikter, evt. narcissisme og psykopati!

At tro at man at man løser barnets problemer ved at definere 'barnets tarv' som et kommunikationsproblem mellem forældrene – samtidig med, at andre konflikter får lov at køre 3-4-5 år i en eller flere instanser, er naivt!

Narcissistens væsen er drama og konflikt.

Mette Glargaard – Charlotte Lindhardt:
Den narcissistiske forælder vil tvinge sine børn til at vælge side og inddrage dem i dramaerne i familien. Narcissisten laver det, som hedder “splitting”. Hun sår splid mellem familiemedlemmerne, så de aldrig rigtigt stoler på hinanden. Det er en del af taktikken – at sørge for, at de, der er tæt på narcissisten, aldrig kan danne alliancer MOD narcissisten.

Spørgsmålet er, hvilke værktøjer man har at arbejde med, hvis f.eks. Familieretshuset opfatter, at den ene forældre er meget narcissistisk eller psykopatisk, f.eks. overfor den anden forældre! Hvis de opdager det, for narcissisten er ekspert i at 'spille med', og opføre sig som et helt normalt menneske. 

Man KAN opdage narcissisten, men det kræver, at man kigger ud over barnets tarv! Det kræver, at man inddrager de øvrige instanser og giver den sunde forælder lov til at fremlægge beviserne – det kunne f.eks. være dokumentation for tilbageholdelse af børnebidrag, retsudskrifter m.m.

Hvordan skulle det kunne hjælpe barnet? Fordi den narcissistiske forælder vil blive ved med at 'psyke' den sunde forælder. Det stopper aldrig! Hvis den sunde forælder bliver drænet for energi – så går det ud over barnet! Og den næste i køen til at blive manipuleret – er barnet!

Jamen, man kan da ikke sende den narcissistiske forælder ud på en øde ø, vel? Næh, men det ville løse mange problemer for mange sunde forældre og børn (!) Og da narcissisme er en personlighedsforstyrrelse, kan du ikke ændre narcissistens adfærd...



Men du kan måske træne narcissisten til en bedre opførsel, hvis den narcissistiske chikane og vold får konsekvenser for narcissisten – og bliver inddraget i sager om f.eks. samvær!

Mette Glargaard og Charlotte Lindhardt skriver i deres bog også:
Når du taler med systemet – lærere, socialrådgivere, sagsbehandlere, advokater og andre personer, så kan du risikere, at de ikke forstår eller anerkender din problematik. Fordi systemets repræsentanter let kan blive uvidende flying monkeys, er det rigtig vigtigt, at du har en bisidder med til møder, og at du har et stærkt netværk, der kan støtte dig, når du oplever narcissisten smøre og charmere omgivelserne.

Og det er forhåbentlig det, som den nye instans – Familiehuset og Familieretten – kan tage hånd om... på sigt.


BigMaQ
¯\_(ツ)_/¯
Log in eller Registrér for at kommentere.