frame

EnouQh.com

Du behøver ikke at registrere dig eller logge ind for at læse indspark i debatten, men vi vil elske, hvis du opretter en profil og deltager aktivt

Log ind Registrer

Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere 'psykisk vold'

BigMaQBigMaQ Indlæg: 53
Redigeret februar 9 i Medier – om psykisk vold
Berlingske fra fredag 8/2 en artikel med overskriften: Professor i strafferet: Naturligvis kan vi kriminalisere 'psykisk vold' – og det kan let føres ud i livet

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, argumenterer for, at lovgivningen nemt kan gennemføres, og at det vil være stor signalværdi i et forbud.

Men også for, at begrebet 'psykisk vold' ændres til 'mishandling', som det kendes i den norske straffelov (mishandling i nære relasjoner, §§ 242-243) eller i sammensætninger som 'psykisk mishandling' eller 'psykisk overgreb. Og at paragraffen flyttes fra lov-kapitlet, der omhandler vold, til lov-kapitlet, der omhandler fredskrænkelser.

Den nuværende ordlyd i den forventet vedtagne § 243 lyder:
§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Jørn Vestergaard har nogle bud på altenative formuleringer til paragraffen om psykisk vold eller mishandling / fredskrænkelse.

Alternativt forslag 1 (paragraffen om psykisk vold flyttes til lov-kapitlet om fredskrænkelse):

§ 265. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som i oftere gentagne tilfælde groft forulemper en nuværende eller tidligere nærtstående med truende, forhånende eller nedværdigende handlinger.

Alternativt forslag 2:

§ 243. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som gør sig skyldig i grov psykisk mishandling ved i oftere gentagne tilfælde at udsætte en nuværende eller tidligere nærtstående for truende, forhånende eller nedværdigende handlinger.

Jørn Vestergaards argumentation:

Efter lovforslaget kræver strafansvar, at gerningspersonens adfærd er 'egnet til utilbørligt at styre den anden'. Dette kan give anledning til ganske megen tvivl og dermed til modforestillinger og anfægtelser i konkrete sager.

Uanset at der ikke er krav om, at virkningen faktisk skal være indtrådt i det konkrete tilfælde, kan det forventes, at en forsvarer typisk vil gøre gældende, at tiltaltes adfærd ikke ville kunne anses som egnet til at være styrende.

I den forbindelse vil det kunne blive ganske belastende for den forurettede at skulle redegøre for, hvordan vedkommende oplevede og reagerede på gerningspersonens forulempelser.

Det ville være formålstjenligt helt at udelade denne passus af deliktsbeskrivelsen.

Det afgørende må være, om gerningspersonens handlinger i sig selv objektivt set og tilstrækkelig klart overskrider visse grænser.

En sådan lovgivningsteknik kendes i andre sammenhænge, hvor bestemmelser ikke foreskriver noget om den strafbare handlings egnethed til at virke krænkende, men alene beskriver selve handlingens karakter.

Jørn Vestergaard afslutter sin kronik med at konstatere:

Strafferetten er ikke noget universalmiddel til løsning af alle mellemmenneskelige konflikter og problemer; men man skal ikke underkende signalværdien af kriminaliseringer...

Du kan læse hele artiklen her:

http://bit.ly/professor-strafferet


BigMaQ
¯\_(ツ)_/¯
Log in eller Registrér for at kommentere.